skip to Main Content

Vi modtager rigtig mange spørgsmål til min Spirituel Mentor Uddannelse, så de vigtigste er samlet her:

Kommer uddannelsen igen på et senere tidspunkt?

Jeg er meget kreativ og elsker at skabe nye tiltag, derfor kan jeg ikke love, at jeg gentager forløbet. Dybest set tager jeg en post af gangen og opererer ikke med langtidsplanlægning.

Hvor mange deltagere er der plads til på uddannelsen?

Jeg lukker for tilmeldinger, når jeg kan mærke, at gruppen har den størrelse, den skal have. Det er vigtigt for mig, at alle deltagere får den sparring, de har brug for.

Hvordan fungerer ratebetalingen?

Du kan dele betalingen op i max ni rater mod et mindre gebyr, og raterne kan skubbes helt hen til juni 2016.

Hvilke forudsætninger kræver det for at deltage?

Dybest set kun en lyst til at tilegne sig en høj bevidsthed og en lang række spirituelle redskaber. Du kan bruge uddannelsen, som det passer dig bedst. Og hvis du har andre uddannelser og kurser bag dig, så vil uddannelsen fungere som en fin overbygning.

Er der en afsluttende eksamen?

Nej. Der vil ikke være en officiel eksamen. Du bliver certificeret efter endt uddannelse, og du skal ikke have et bestemt antal sessioner for at blive godkendt. Formålet med uddannelsen er at få dig endnu mere på sporet af alt det, du drømmer om at føre ud i livet. Og hvis du har lyst, så kan du fungere som Spirituel Mentor for andre.

Hvorfor skal jeg vælge denne uddannelse frem for de andre alternativer på markedet?

Du skal kun vælge uddannelsen, hvis den taler til dig. Hvis du har lyst til at arbejde med spiritualitet på et meget højt plan og ikke mindst tage ansvar i en stor skala. Jeg tiltrækker nogle meget vise og kærlige kvinder, så du vil højst sandsynligt få nye, spirituelle relationer for livet. Det kan være uundværligt i en tid, hvor en høj bevidsthed kan føles lidt ensom.

Jeg lyst til at deltage, men er usikker på at tage beslutningen. Kan du hjælpe mig?

Hvis du seriøst overvejer at melde dig til uddannelsen, så vil jeg gerne tilbyde dig en gratis samtale over telefonen. Så kan vi sammen hurtigt afklare, om forløbet er relevant for dig, og hvordan du lukker det ind på bedste vis.
Kontakt: info@christineeilvig.dk.

Kommer vi ind på business under forløbet?

Deltagerne kommer til at præge uddannelsen med deres spørgsmål, og mange af deltagerne er iværksættere eller drømmer om at blive det, så vi kommer uden tvivl lidt ind på det område, men forløbet er ikke i den forstand rettet mod business. Jeg tror på, at vores forretning er et spejl af os, så du kan ikke undgå at booste din business, når du løfter dig selv.

Flere omkring mig mener, det er en meget dårlig ide, at jeg overvejer endnu en uddannelse…

I min optik er de et spejl af dig. Hvis du gerne vil med, og andre ikke er begejstrede på dine vegne, så har du det, man kalder en splittet vibration. Den ene del af dig vil genre med, og den anden del er i tvivl. Det kan vi også vende i telefonen, så du kan blive klar over, hvad din tvivl går på. Det er helt normalt, når man gerne vil vækste, at det lille selv kommer på banen og gør opmærksom på sig selv. Og det gerne i form af andre mennesker, så vi ikke lugter lunten og tror, at det handler om dem.

What else?

På mange måder begynder uddannelsen i det øjeblik, du melder dig. Derfor må du forvente, at tingene allerede begynder at rumstere i dig. Det er helt, som det skal være. Du skriver dig op til et langt større flow, så derfor skal din modstand slippes, så trykket ikke bliver for massivt. Den proces vil du lære at nyde under uddannelsen, men i tiden inden, kan det godt føles lidt intenst. Mit bedste råd er, at du er kærlig over for dig selv, holder mange pauser og nyder processen.

Back To Top