Vores stil er forskellig
Vores stil og smag er forskellig. Det er så vigtigt at huske på, synes jeg. Vi skal ikke handle som andre, og de skal ikke handle på vores måde.
Min stil er meget cowboyagtig og simpel. Jo simplere ting er, jo renere og smukkere er de i mine øjne. Jeg tænker kort, før jeg handler, og når jeg handler, så er det hurtigt og præcist. Dybest set fordi det for mig er mest effektivt, men især fordi jeg elsker roen imellem de mange handlinger.
Mads er helt anderledes. Han går længe og overvejer for og imod, før han handler på noget. Hele processen med for og imod er nærende for ham. Han summer, fisker, løber og summer lidt mere. Andre elsker at lave lange lister, dagsplaner, ugeplaner, årsplaner og livsplaner.
Pointen er som altid, at vi skal gøre det, som nærer os mest. Og lade andre om det samme.