Alt er subjektivt

Jeg finder det altid vildt fascinerende, når det går op for mig, at et andet menneske ser verden på en helt anderledes måde, end jeg gør. Især når vi har været vidne til en fælles oplevelse, så kan det være mindblowing at høre deres fortolkning.

Verden er jo, som vi er, så der er lige så mange sandheder, som der er mennesker. Og faktum er, at vi hverken kan eller skal være enige. Derfor er det også formålsløst at forsøge at nå til enighed. I sidste ende handler tingene om smag og match. 

Jeg brugte mange år på at forklare og søge forståelse, og det er først i de senere år, at mine celler virkelig har forstået, hvor formålsløst det er. Hvor nedbrydende, drænende og ulogisk det er, hvis man gerne vil skabe et nærende liv. 

Fra den lave bevidsthed kan vi synes svage, uempatiske eller uengagerede, når vi ikke længere går til kamp for vores synspunkter. Sandheden er imidlertid, at al kamp skaber modstand uanset intentionen bag. Med den høje bevidsthed indtræffer rummeligheden for de mange sandheder og ikke mindst evnen til at fokusere på det, der nærer os.