Alle følelser indeholder vigtig information
Langt de fleste mennesker er slet ikke opmærksomme på at forvalte deres vibration. Når vi ikke er bevidste om kroppens signaler og følelsernes sprog, så stikker livet lidt af for os. Vi ender ofte i scenarier, som ikke nærer os. Og hvad værre er: Det bliver uklart for os, hvordan vi kan vende skuden.
Et rigtig fint første skridt handler om at holde op med at dømme det, der er. Alle følelser og resultater indeholder vigtig information. Dybest set er den feedback vores indre gps. Og derfor koster det kassen at overhøre den.