Menu

Mentorforløb

Har du en følelse af, at livet kunne leves sjovere?
Kæmper du ofte alene med de samme udfordringer?
Trænger du til at leve mere fra din essens?
Hænger du fast i drænende begrænsninger?
Savner du inspiration, klarhed, mod og retning?
Ville du elske et nærende, månedligt åndehul?

Mentorforløb

Et kæmpe løft til dit 2017

Hvis du er som de fleste, så udfordres du af at realisere dine ønsker på en nærende måde. Tingene flyder ikke altid så let for dig, som du kunne ønske. Du har mange drømme og længsler, men ofte bremses du af begrænsninger eller strander i en lammende følelse af opgivenhed.

Der er ikke noget galt med dig eller universet. Du har bare ikke lært, hvordan det er at leve fra følelsen af indre ro og ægte glæde. Dit selvbillede og din forståelse af de universelle spilleregler skal ændres. Du skal guides tilbage til essensen – og den proces kan vi som regel ikke håndtere uden hjælp.

På min egen rejse har jeg selv fået en del hjælp. Derfor har jeg en lang række værktøjer og genveje, som jeg kan dele ud af. Hvis du vil skabe nye resultater, så skal din bevidsthed og vibration hæves, og du skal støttes i at gøre noget andet, end du har gjort indtil nu.

Jeg bidrager med teori, øvelser og mentoring, mens gruppen og livet vil spejle de blinde punkter og blokeringer, du ligger inde med. Jeg har lederskabet for gruppen og sørger hele tiden for at sætte spot på de blinde vinkler. Humor, visdom og hjerte er mine foretrukne virkemidler.

Du vil få meget med dig uanset, om du er nybegynder inden for det spirituelle eller har fulgt mine principper længe. Pointen er at flytte sig fra det, som ikke fungerer længere og lande i et mere nærende setup – og den proces er ens for os alle.

Det er også underordnet, om du vil arbejde med din forretning, dit privatliv eller noget helt tredje. Principperne for skabelse, vækst og transformation er de samme.

Du kan gøre stor brug af gruppen og netværke under og imellem de mange møder, og du kan på alle måder også bare møde op og lade dine egne processer være det centrale.

Vi indleder mentorforløbet med at skabe klarhed over, hvad du reelt længes efter – de fleste har helt urealistiske tanker om, hvad der nærer dem. Derefter handler de efterfølgende møder om støtte i at gå vejen og skabe de resultater, du efterspørger. Du sætter kursen, og så hjælper jeg dig med at håndtere alle de udfordringer, som bobler op til overfladen undervejs.

Hvert møde bliver optaget på video og Mp3, så du kan høre optagelsen igen og igen eller følge med, hvis du bliver forhindret i at møde op. Du er også velkommen til udelukkende at deltage online, hvilket flere har gjort med stor succes. Mellem vores møder kan vi fortsætte dialogen i vores fælles gruppe på Facebook.
Du kan også vælge at bruge din nye viden i dit eget liv eller i din virksomhed.

Datoer

Onsdag den 18. januar fra 14-17
Onsdag den 22. februar fra 14-17
Onsdag den 22. marts fra 14-17
Onsdag den 19. april fra 14-17
Onsdag den 17. maj fra 14-17
Onsdag den 14. juni fra 14-17
Onsdag den 16. august fra 14-17
Onsdag den 13. september fra 14-17
Onsdag den 11. oktober fra 14-17
Onsdag den 8. november fra 14-17
Onsdag den 6. december fra 14-17

Rammerne

I 2017 har jeg valgt at afholde mentorforløbet på:

Strandmøllekroen, Strandvejen 808, 2930 Klampenborg .

Strandmøllekroen ligger med den smukkeste natur omkring sig. Vores lokale har massiv havudsigt fra alle vinduer. Der er luft, lys og rum til at vokse. Kroen byder på nem parkering og en smuk gåtur til Klampenborg station på få kilometer. Du kan med fordel ankomme lidt før og lade havets healende energi fylde dig op indefra.

Pris og tilmelding

Investering: Forløbet koster 1350 kroner pr. måned. Dit kort bliver trukket automatisk, og du binder dig til hele året. Du kan også vælge at afregne hele beløbet samlet.

Jeg byder på kaffe, te frugt og kage under møderne og hænger lidt ud bagefter, så der er lagt op til, at vi kan fortsætte snakken og lande blødt.

Spørgsmål kan stilles til: info@christineeilvig.dk.

Jeg glæder mig til at tilbringe et år sammen med dig, hvor fokus bliver at skabe et liv omkring din essens og dine passioner. Til stor glæde for dig selv og de mennesker, du har omkring dig. Et liv hvor tilfredshed og begejstring bliver faste elementer i din hverdag.

Kærligst

Christine