Dette billede er et yderst sjældent syn – mig helt tæt på en kæmpe hest. Manden ved siden af mig er Wyatt Webb, stifteren af workshoppen It’s not about the horse. Jeg mødte dem begge under mit retreat på Miraval i Arizona.

Da jeg først så titlen på workshoppen, vidste jeg på alle måder, at det måtte jeg bare opleve. Ordene klingede rent med min største overbevisning: Verden er, som vi er. Når vi ændrer noget i os selv, så spejles det tilbage.

Wyatt er den kærligste og dygtigste terapeut, jeg nogen sinde har mødt. Det var så rørende at være vidne til, hvordan han påpegede nogle meget dybe grundmønstre i deltagerne udelukkede ved at observere deres interaktion med hesten. 

Heste spejler vores energisystem – det gør mennesker og alt andet i øvrigt også – heste har bare en meget høj bevidsthed og en kæmpe selvstøtte, så de opererer ud fra tesen: Get real or get lost. Helt samme princip som Loven om tiltrækning fungerer efter.

Det var så fascinerende at opleve de mange former for selvsabotage, der udspillede sig under workshoppen. Og ikke mindst det store mod der kræves, når vi skal gøre noget andet, end vi plejer. Gamle erkendelser landede på et dybt plan.

Jeg forstod om mig selv, at min succes beror på min evne til at sætte klare grænser. At livet ikke er en opgave, der skal overstås, men en mulighed for at have det sjovt og opleve dyb kærlighed. Og at det ikke handler om at være perfekt, hemmeligheden er at være autentisk. Hvis vi kan være med det, der er, så kan vi realisere alle vores ønsker.

Siden oplevelsen i Arizona har jeg taget mig selv i ofte at bekræfte ordene: It’s not about the horse. På mange måder er det blevet et af mine nye mantraer og samtidig en stærk reminder om, hvor stor selvbestemmelse vi har over vores eget liv og alle de ting, vi vælger at skabe.

Jeg skal helt klart tilbage og opleve mere af Wyatts visdom. Du kan læse om Wyatt og hans Equine Experience her.

Billedsiden til maj måneds Salontema er fra Mexico. På vores cruise gjorde vi stop på øen Cozumel.

Ud over Cozumel har vi kun været et smut i Tijuana, som er en ret slem by ved grænsen til Californien. Og hvis jeg skal være skrap, så vil jeg mene, at Cozumel ikke er meget bedre.

Vi er jo vant til at flytte os, når noget ikke er optimalt. Så vi havde faktisk en skøn dag på Cozumel, hvor vi hyggede os på stranden og sejlede i det smukkeste hav, jeg længe har oplevet. 

Mads understregede flere gange, at han aldrig skulle tilbage til Mexico, og den slags elsker jeg jo at udfordre. For jeg ved bare, at Mexico må kunne byde på de smukkeste oplevelser. Og hey det kan jo kun blive bedre, når vi er begyndt lidt skidt.

Tip mig endelig, hvis du er erfaren på det område. Min erfaring er, at Mads er let at overtale, hvis der er kolde Coronaer. 

Da jeg så billederne blev jeg igen opmærksom på det talent, Mads har for fotokunsten. Han har virkelig en evne til at fange detaljen og ikke mindst zoome ind på den skønhed, som jo altid er til stede sammen med alt det mindre pæne.

Alt afhænger som bekendt af øjnene, der ser. 

Når jeg arbejder som Spirituel Mentor, så slår det mig ofte, hvor mange regler vi ubevidst laver. De tanker, vi har om os selv og livet, bliver på mange måder smukt samlet i vores indre grundlov, som vi ikke sætter spørgsmålstegn ved.

Hver eneste gang vi præsenteres for en mulighed, så tjekker vi med den indre politibetjent, om vi må sige ja, eller om vi er nødt til at sige nej. Selvom der aldrig er noget, vi er nødt til, så føles det næsten altid sådan.

Derfor lader vi den indre politibetjent vurdere, hvor sommerferien går hen, eller om der i det hele taget bliver råd til sommerferie. Betjenten bestemmer hvad vi må spise, hvornår og hvorfor. Hvilket tøj vi kan tillade os at købe, hvem vi må hænge ud med, hvor mange penge vi må tjene og ikke mindst beholde selv.

Regler er en god ting. Der kan ligge en stor tryghed i at vide, hvad vi har at forholde os til. Og især i samværet med andre er det smart at lave aftaler, som alle parter retter ind efter. Alternativet er jo anarki, hvor alle gør, som det passer dem.

Pointen er at lave regler, som i langt højere grad er med til at nære drømmene og de store visioner. Det sjove eller tragiske er nemlig, at de fleste af os har et indre regelsæt, som holder vores ønsker to skridt fra livet.

Vi drømmer om en karriere, som vi samtidig ikke tør træde ind i. En kæreste vi inderst inde mener er for fantastisk til sådan en som os. Sukker efter en bolig vi på ingen måde kan eje, eller fantaserer om en krop vi føler os for grimme til at realisere.

Jeg har selv haft mange regler. Når jeg ser tilbage på dem, så har de næsten alle sammen været ukærlige. Lige så stille har jeg indført mere selvkærlige regler, og i dag lever jeg efter en anden grundlov: Alt, hvad jeg foretager mig, skal være en kærlighedserklæring til mig selv og livet.

Mit liv bliver smukkere og smukkere for hver dag. Min indre politibetjent er stadig meget aktiv, hun har bare fået en ny grundlov at operere ud fra, hvilket klæder både hende og jeg. 

Min søster er mega sej.

Kort inden sin svendeprøve investerede hun i sin egen salon. Uden nogen som helst erfaring med business. Og uden lederevner. Faktisk tværtimod. Hendes bagage var fyldt af historier om at være lillesøster.

At lave strudsen når der skulle tages ansvar. Drikke sine problemer væk. Tilpasse sig sine omgivelser med et nervøst grin og en joke for i det hele taget at kunne rumme sig selv og sine handlinger.

Processen har ikke været uden støj. Hun har været gennem vandskade, en partner der skulle købes ud, en elev som skulle opsiges, håndtering af kundeklager, kommunikation med leverandører, processen med at eje en smuk indretning og nu senest ny hjemmeside inklusive den frygt, der følger med ved at stå frem i blog og nyhedsbrev.

Branding, rebranding, tjente penge, tabte penge, skyld, skam, sårbarhed, ekstase, kedsomhed, følelsen af at lukke lortet og dyb taknemmelighed over at være på rette hylde. Enhver iværksætter ved, hvad jeg taler om. 

Jeg har lært meget af at være med på sidelinjen. I perioder ringer min telefon hver dag. Samtalen handler aldrig om de situationer, der er anledning til min søsters opkald. Det handler altid om vækst og udvikling. En passion min søster og jeg deler til fulde.

Meget mere end hår.  

Og det er lige præcis den stemning, som præger salonen. Jeg elsker at være vidne til, hvordan et problem bliver løst, mens saksen knipser gennem luften. Klarheden der lander, og den høje vibration hos kunderne, når de forlader salonen. Gladere og smukkere end før.

Måske ses vi i Salon Eilvig?  

Jeg er i denne måneds Psykologi i en artikel om mit syn på penge. Serien hedder Djævlens Psykolog, og pointen er at tale om alt det, de færreste tør spørge om. 

Jeg synes faktisk, det er det bedste, der nogensinde er skrevet om Millionøsemetoden. Det var interessant at opleve, hvordan de mange pågående og provokerende spørgsmål klart ledte til essensen af mine pointer.

Det var befriende ud over alle grænser at blive spurgt om det, mange tænker, men få tør sige højt. Og ikke mindst få lov til at svare stille og roligt.

Jeg elsker især slutningen af interviewet:

Du taler om paradigmeskiftet og værdier som næstekærlighed, harmoni og spiritualitet. Er en Millionøse ikke bare en gammeldags kapitalist?

“Den nye tid handler om at leve og handle fra hjertet. Det indebærer også at tjene penge fra hjertet. Det er det, vi gør og lærer andre at gøre.”