Gammel vin på nye flasker

En af hjernens fornemmeste opgaver er at holde os væk fra såkaldte farer, så vi kan forblive trygge og undgå at komme i uføre. Hver eneste gang vi bliver præsenteret for ny viden, så vil hjernen derfor med det samme komme med en variation over: “Det ved jeg godt”. Så kan vi trække os tilbage med et “Pyh, så behøver jeg ikke at høre efter eller handle på det, for det ved jeg jo godt.” Jeg er selv faldet i den fælde fra tid til anden.
Indtil jeg pludselig en dag fik den erkendelse, at jeg jo kun hører visse ting, fordi jeg har brug for at høre dem igen. Så jeg læner mig ikke længere tilbage i et “Det ved jeg godt”, men spørger derimod mig selv: Hvad er årsagen til, at jeg skal høre dette igen? Hvad er det jeg ikke får handlet på? Og hvorfor?
Jeg kan virkelig anbefale denne måde at gå til livet på. Der kommer så mange erkendelser på banen ved stædigt at stole på, at der ikke findes tilfældigheder i universet. Fra tid til anden bliver jeg spurgt om, Millionøsemetoden ikke bare er gammel vin på nye flasker, eller om mine spirituelle værktøjer ikke bare er “Sådan noget The Secret-noget”, for det kender spørgeren nemlig “alt” til.
Min holdning er, at hvis du ikke er Millionøse endnu, (men gerne vil være det), så er der stadig noget, du ikke ved om at lukke millioner ind, ellers havde du jo gjort det. Og hvis du ikke føler, du har det, som du gerne vil have det. Ja, så kan du nok også lære en ting eller to om at manifestere og skabe den livsstil, du drømmer om.
Så ja, der er blevet sagt og skrevet meget om penge og spiritualitet, og meget af det har vi hørt mange gange før, men vi har også brug for at høre det mange gange. Jeg læser mange bøger hver uge om mine yndlingsemner og videreuddanner mig konstant. Hver eneste gang lander informationen et nyt sted i mig, hver eneste gang opdager jeg en vinkel, som jeg faktisk ikke kendte til, og hver eneste gang resulterer det i nye resultater.
Dybest set er der vel ikke andet end gammel vin i omløb, livet er jo i bund og grund ret simpelt. Men når det nu ikke føles sådan for de fleste af os, så har vi nok brug for at drikke vinen lidt endnu. Personligt sætter jeg stor pris på de nye flasker. Jeg kan nemlig meget bedre åbne mig for viden, hvis den er pakket lækkert ind og serveret i et sprog, jeg kan forstå. Og fra rollemodeller som jeg kan relatere mig til.



til “Gammel vin på nye flasker”
19. november, 2010
Kære Christine,
Hvor har du ret. Oplevede det selv forleden til Millionøsetræf. Du sagde (igen, igen), at man skal lukke op for, at kunderne kunne komme til en. I mit hoved syntes jeg, at jeg havde gjort det, men da jeg fik mærket efter, havde jeg mest koncentreret mig om at få alle rammerne i orden, og ikke fokuceret på kunderne omkring mig. Det har jeg så arbejdet på i denne uge og wups, så har jeg fået 3 aftaler om foredrag – skønt.
Tak fordi du gentog budskabet for mig
Kh.
Tine
[Reply]
20. november, 2010
Dejligt Christine at du får vendt begrebet gammel vin på nye flasker – som I jo bliver ‘beskyldt for’ at være. Fedt at kunne sige – ja for det hjælper til at påskønne vinen. Fra en som ikke altid fanger hvorfor jeg er dukket op til noget som ligner noget ‘gammelt’ – hold øje med flasken – Tak for tipset / Ea
[Reply]
21. november, 2010
Tak Christine, du skriver så smukt og på det perfekte tidspunkt.
Nu har jeg endelig hørt efter, og forstået noget af det jeg ikke fik lært, satser på jeg er bedre til at høre næste gang:-)
[Reply]
Christine Eilvig Reply:
november 22nd, 2010 at 12:17
Det lyder som en god plan, Rikke.
Hvor er du sød. Kærligst Christine
[Reply]
Skriv en kommentar